Efter en fed ferie i Danmark, hvor vi fik hygget med venner og familie var det efter knap 4 uger tid til at vende tilbage til Australiens land igen.
Vores lejlighed var desværre ikke færdig nok til at flytte ind i da vi landede i Sydney igen, så vi måtte lige omkring Hotel Quest. Efter 14 dage og et højlydt skænderi med et tøse-pigebarn af en snobbet receptionist, var det tid til at komme hjem til en vanvittig lækker lejlighed. Peter har knoklet surfer-røven ud af bukserne og har været arkitekten bag hele herligheden. Der er tænkt over hver en detalje og den gamle produktdesigners brug af vinkelmåler (naturligvis en model i træ fra 1970′erne), passer og noget meget meget fint og tykt madpapir, har virkelig betalt sig. Ja, det har taget meget lang tid, men nu hvor vi bor her, har det været hele ventetiden værd!
STOR tak til Peter! Billeder kan ses i vores album!

Vi var dog lige ved at tro at vi skulle dele herligheden med en stor behåret fyr, der plejer at bo i parken. Han bankede på døren en sen aften, men vi lukkede ikke op. Han blev desværre siddende udenfor vores dør, indtil han i løbet af natten opgav – han var i hvert fald væk da vi stod op næste morgen. Vi nåede at tage et billede af ham, hvis nu han skulle prøve på noget. Se forbryderen ved at klikke her!

Vi har dog allerede fået gode venner i nabolaget der kom til brunch søndag morgen. Tjek skabningerne ud her: her!

Tilbage på arbejde ventede os meterhøje papirsbunker på vores skriveborde. Når vi til daglig kun er tre på kontoret og 66% af arbejdsstyrken rejser ‘overseas’ i en måned, er der ting der må vente.
Nu er vi ovenpå igen, så nu kan vi komme videre til next step!
Vi arbejder hårdt, men befinder os godt med det!

Kasper rejser snart en tur til Hong Kong og Taiwan, hvor der er computer og elektronik messe. Inspiration skal der jo til!
Han rejser d. 3. juni og kommer hjem igen d. 9. Han glæder sig til at se denne del af verdenen også samt møde nogle af vores faste leverandører og se deres fabrikker.

Vi bevæger os jo stille og roligt – men sikkert – mod vores første vinter i Australien. Vejret er derfor begyndt at skabe sig og det medfører lavere temperaturer og mere regn. Jo, jo, bevares – vi har stadig dage med op omkring 30 grader, men de bliver færre og færre. Men pyt, så kan vi jo bare være inde og hygge med PlayStation (og snart) internet – hvis ikke vi kan holde de 15 grader ud, som temperaturen bliver på de mest katastrofale kolde vinterdage.

Fritiden bliver stadig i vid udstrækning brugt på at se og opleve, hvor vi kan og adoptere den australske livsstil så meget som muligt. Dog skal alle søndag formiddage frem til september bruges på fodbold. Kasper jubler! Line er blevet fast mand på Bonnet Bay Bombers’ førstehold for kvinder! Line er en af alderspræsidenterne på holdet – helt ny situation for hende. Kasper er med på sidelinien som ægte supporter – til hjemmekampene.
Hun er rigtig glad for at være startet og har endelig mødt nogle andre tøser.
Det har naturligvis haft sin indvirken på formkurven, at Australien er propfyldt med fast food, men det er nu ved at vende.
Efter første kamp ‘vel’ overstået i 35 grader og høj sol, var det i hvert fald klart, at der nu skulle andre (burger)boller på suppen. ‘Jeg kan endda smage blod’, var en af kommentaren i pausen. Oih! Line hævder, at det var hendes halsbetændelses skyld.

Når Line træner onsdag aften spiller Kasper en omgang tennis med Peter. Så er der ikke nogen, der bliver snydt for lidt go’ motion.

Efter vi er kommet tilbage til Australien efter den lille smuttur til Danmark, er vi desværre ikke kommet igang med at snorkle igen. Nu er vandet ikke så varmt som det har været, så vi har talt om at anskaffe et par våddragter, så vi kan fortsætte vores store hobby vinteren igennem. Men indtil videre er det desværre blevet ved snakken :(

Når vinteren er overstået, venter vi en del besøg hjemme fra Danmark. Kaspers mutti har mod alle odds valgt at trodse sin flyskræk og tage en kold tyrker. Hun kommer og holder hendes sommerferie sammen med os fra slutningen af juli til midten af august. Det bliver dejligt at vise hende, hvor vi nu lever vores liv. Men også Lines mutti kommer på visit igen til september.
Der udover kommer en del veninder og kammerater på besøg for at se Sydney og Australien. Søren, Line og Peter kommer til oktober, Birgitte og Lasse til november og Carsten, Anni og Stefan (von Beethoven – dooh!) kommer og fejrer nytåret sammen med os. Vi glæder os rigtig meget til at vise Australien frem.

Hvorfor er dette indlæg en dag forsinket??? Vi havde pludselig et ærinde på den lokale rugby stadion ‘Toyota Park’ hvor Cronulla Sharks tog imod de forsvarende nationale mestre Brisbane Broncos. Vi er lige kommet hjem fra en tæt kamp, hvor Cronulla hev stikket hjem. Tilmed blev Broncos’ OG landsholdets anfører skadet under kampen, så de lokale tilskuere var svært tilfredse med udfaldet. Slet ikke den samme stemning som på et dansk stadion. Men til gengæld heller ikke de samme ‘SÅ’E U!’ bonderøvs tilråb :)

Vinteren byder på flere oplevelser med fest og musik og narko.
D. 26. maj skal vi ud på Star City Casino og se musicalen ‘Priscilla – Queen Of The Desert’. Det er noget disko festivitas som skulle være helt forrygende.
Men som I har set på forsiden, er vinterens helt store begivenhed, at vi skal ind og høre Guns N’Roses d. 24. juni. Det bliver simpelthen så fedt og se, hvad de gamle rockere kan præstere.

Ellers er det lidt tyndt på oplevelser for tiden. Det meste af vores fritid går med at komme helt på plads i den nye lejlighed og få købt de sidste ting.

Snart kommer vores danske chef Jakob på halvårligt besøg. Det er aldrig kedeligt, så det glæder vi os til!

Med dette indlæg starter vi nu hjemmesiden op igen for alvor. Efter halvanden måned uden internet er vi snart kørende igen.

Til slut lidt praktiske oplysninger. Vores adresse er nu og for altid (njaaa, måske lige voldsomt nok):

Line Hansen / Kasper Iversen
602 / 21 Coast Ave
Cronulla NSW 2230
AUSTRALIA

Alle typer forsendelser går i postkassen. Så både breve med (mange) kontanter og pakker med halm kan sendes til ovennævte adresse.

Vi tales ved!
No worries!

Line & Kasper

Naser Khader er bare for sej!

Efter en måned med travlt med alt muligt, er det nu tid til en opdatering! Midt imellem flyttekasser og dårlige TV quiz-shows (hvor man til gengæld kan vinde MANGE penge, bare ved at vide, at alfabetet starter med ‘a’) ville vi lige i kontakt med omverdenen, inden vi om 10 dage forlader Sydney for en stund.

Vejret er stadig helt fantastisk og vi nyder det alt hvad vi kan! Udendørs aktiviteterne er blevet udvidet voldsomt (fra 0) og Line har nu meldt sig ind i Bonnet Bay Soccer Club, hvor hun – via Peters hjælp ind ad bagdøren – skal optræde som klubbens første internationale midtbanespiller :) Peter har store forventninger, til trods for, at det efterhånden er mange år siden, at formen var i top! Kasper venter blot på svar fra den lokale tennis klub, hvorefter han starter på et hold for ‘begyndere i alle aldre’ :D Men allerede på tirsdag skal hans nye ketcher stå sin prøve mod Peter, der efter signende mestrer et stort talent indenfor sporten. Det vides ikke, om det skyldes en træketchers evner for uforudsigelige spin og skru, men det kan vi vende tilbage til :)

Der udover har der de seneste uger været et alt overskyggende tema i vores weekender. Snorkling! Det er da bare det fedeste! Vi har købt maske, snorkel og svømmefødder og har fundet et fantastisk sted, hvor folk i diverse fora på nettet beretter om både hajer (venligtsindede), sværdfisk og andre eksotiske fisk. Og som man også kan se i vores album, har vi allerede haft stor succes under overfladen! Vi har indtil videre set masser af fisk, men især én art har gjort stort indtryk! Den såkaldte Blue Groper er en kæmpe fisk, der ligner Eddie Murphy og kan blive op til 1.2 meter lang! De gange vi har set en groper, har den målt 70-80 cm – en ordentlig fætter! Lige først gav den Line et chok! Ja, hun frygtede faktisk for sit ene ben, da hun synes den kom lige vel tæt på Men som det også er dokumenteret i albummet, overgav hun sig hurtigt til denne skægge fisk. Den er ret sjov, idet den ikke er ligesom andre fisk… man kan komme meget tæt på, men det tager den sig ikke specielt meget af. Den cirkler rundt på bunden og leder efter føde, som består af muslinger og andre skaldyr.
Groperen står klart som den største stjerne i vores temmelig korte snokling-karriere, men der er også mange andre fine eksotiske fisk. Vi har virkelig fået blod på snorkel-tanden, så mon ikke at vi får presset en sidste tur ind i ugen, inden vi flyver mod Danmark d. 14. marts?!! Yes sir!

I lørdags var vi til storslået bøsse- og lebbeparade – Mardis Gras. Det er en af verdens største af sin slags og i år var der ca. 350.000 tilskuere langs ruten. Det var blevet slået stort op og det skulle være ligesom et karneval, bare lidt mere…hmmm… open-minded! Peter skulle skam ikke derind, men han mente ikke, at der var noget der kunne forarge et par frisindede skandinaver!
Allerede på togturen mod centrum mindede Line lige Kasper om, at man på sådan en dag liiiiiige måtte vise lidt ekstra frisind og tolerance. Det blev vel til 4-5 påmindelser under den én time lange tur, hvor der lige var lidt flere typer med end normalt. Da vi kom ind til byen, var der 30 grader og gaderne var pakket med folk. Virkelig basis for en sjov aften.

Vi var spændte på om vi ville blive forargede eller bare få nogle gode grin. Kort tid efter vi stod af toget, mødte vi 5 voksne mænd kun iført latex G-streng og en slags læderbælter, som dannede et kryds over brystet og på ryggen. Det var direkte frastødende, men hey! det var aftenens første grin – og det skulle senere vise sig, at disse 5 fyre kun var iført light-versionen af den nyeste mode :) Der var nu kun 2 timer til at optoget skulle starte og vi måtte hellere finde en plads langs ruten. Efter 500 meter, hvor vi stadig kun kunne få plads i 5. række, idet der naturligvis var utroligt mange ‘fans’, måtte vi indse, at skulle vi have et glimt af festlighederne, måtte vi overgive os til en af de utallige, der solgte plastik-taburetter for den nette sum af 50 kr. stykket. Ja tak! Vi fandt en fin plads og havde nu, en time før start, udsigt til hele balladen! Rundt omkring os var så mange typer, at selv Dan Turrell ville have følt sig en smule fejlplaceret. Men sjovt var det. Og ét er sikkert! Der er ikke en eneste homoseksuel, der har lavt selvværd! Alle fyrernes barberede bryster og r*ve blev skudt godt frem og pigernes ditto ligeså – begge uden beklædning!
Som I kan se på videoklippene i albummet, var der virkelig mange gode indslag, men vi lader billederne tale for sig selv! Bemærk de hardcore modedyr med full-face gummimaske og deres bedste ven i snor (!).

Dog var vi overraskede over, hvor mange politiske budskaber, der blev luftet i optoget. Men da Australien på nogle punkter er meget konservativt, er det måske forståeligt nok. Homoseksualitet var forbudt indtil 1982 i staten vi bor i – New South Wales, så der blev virkelig spillet med musklerne overfor magthaverne.

Da vi havde kigget på optoget i et par timer, besluttede vi os for at vende ryggen til optoget (selvom det jo nok kunne være lidt risikabelt på en dag som denne) og vende snuden hjem mod Caringbah igen. Vores ben var ret smadrede efter at stå på 30×30cm plastik-taburet. Vi synes nu faktisk, at Mardis Gras er en smule overvurderet. Et godt karneval i Aalborg underholder bestemt bedre!

De næste halvanden uge kommer til at gå med endnu engang at pakke vores sager i flyttekasser og gøre klar til indflytning i ny lejlighed, når vi kommer retur fra Danmark. Det er da utroligt så mange ting og sager, man kan samle på ganske kort tid!

Ellers glæder vi os bare til at komme hjem til venner og familie og hygge og spise dansk og øl-og-vin-arrangementer!

Vi ses snart!

Line & Kasper

PS: Et andet af månedens højdepunkter er, at vi nu endelig har fundet en butik, der forhandler salmiak-lakrids og Tyrkisk Peber. Juhuu!

Oops! Glemte lige at nævne at vejret i weekenden, var omkring 5-7 gange så godt som i Danmark!

Efter en travl januar måned er der nu endelig blevet tid til nyt i webloggen.
Januar har været ekstrem spændende og anderledes for os…

Den 3. januar hentede vi Bente og Jonas i lufthavnen. Vi var vildt spændte og især Line lignede en som kun var ét nummer fra at vinde 30 millioner i Lotto, da vi stod og ventede i ankomsthallen. Men hvad var nu det??? TV-hold og journalister væltede pludseligt frem og tændte for alt deres dyre isenkram. Jovist… godt nok kom der fine gæster helt fra Danmark, men det viste sig også hurtigt, at det ikke var mor og lillebror de ventede på. Der imod kom én af verdens højst rangerende kvindelige tennisspillere, Amelie Mauresmo, pludselig ned af rampen. Pyt med hende, vi vil se familie. Så! Der kom de. Knus og kram blev delt ud og vi var klar til at påbegynde 30 dage med fuld skrue på hyggen!

Vi havde taget 10 dages ferie som vi skulle holde i Surfers Paradise der ligger godt 1000 km nordpå – lige syd for Brisbane. Og efter mange dage med dårligt vejr i Sydney, var forventningerne høje da vi drog afsted for at komme tættere på ækvator (langt væk fra månen som Lis Sørensen jo synger).
Efter 11 timers kørsel i brandvarmt vejr, ankom vi til det resort vi skulle bo på og blev indlogeret i en fin nyere lejlighed. Peter havde godt nok sagt at det var rent turist område, (vi er tilbøjelige til at give ham delvis ret), men det gjorde ikke noget. Nu var vi sammen og kun et stenkast fra en lækker, bred og kridhvid strand – hvis sand i øvrigt knirkede på en helt utrolig ubehagelig måde når man gik i det! Der udover var vi nærmest naboer med en samling af australiens største forlystelsesparker, blandt andet med verdens højeste frie fald, som selvfølgelig også skulle besøges. Alt i alt basis for en helt uovertruffen første ferieuge i Australien.
Det hele skred planlagt frem lige indtil ALDI ringede og fortalte, at der var fejl på en leverance af 700 stk. PlayStation 2 game controllers. Heldigvis var leverancen kun blevet afvist ved et ud af tre depoter og det måtte jo løses! Heldigvis var det netop det depot som var i Queensland, kun 45 minutters kørsel fra feriestedet, så Team Smart IT’s fire medlemmer drog på togt i 30 graders varme. Efter to timers hårdt arbejde, var problemet løst og samtlige 700 produkter havde fået fin ny stregkode, så leveringen kunne gennemføres.

Hurtigere end vi kunne nå at sige: ‘røvsnaps’ var ferien ved at være slut og det var på tide at vende hjem. Hele ugen var gennemsyret af hygge, dog med alt for mange skyer i alt for mange dage. Faktisk var der kun en enkelt stranddag :( Surt show, men showet blev kun endnu mere surt da vi senere fandt ud af at vejret i Sydney hele ugen havde været helt kanon med 30 grader fra skyfri himmel.
Men hjem kom vi og det var tydeligt at sommervejret var tilbage i Sydney. Vi skulle starte på arbejde igen så Bente og Jonas måtte udforske Sydney på egen hånd. Det gik helt kanon og stranden i Cronulla blev flittigt benyttet i disse dage.

Lines fødselsdag blev fejret på en af Sydneys bedste restauranter. Café Sydney ligger på toppen af Sydneys gamle toldbygning og har udsigt over både Operahuset og Harbour Bridge – en helt enestående udsigt. Mad og vin var en oplevelse i særklasse og den var grundlag for en fortræffelig bytur. Mere info her: www.cafesydney.com.au. Alle der kommer til Sydney burde give sig selv denne fantastiske oplevelse.

Den 22. kom vores danske chef Jakob forbi på sit halv-årlige visit. Der var fuldt program og vi nød blandt andet et par dage på et resort syd for Sydney, sammen med Peter og Jakob for at diskutere fremtidens muligheder.

Den 26. var der Australia Day. National helligdag som svarer til den danske Grundlovsdag (bortset fra, at man faktisk fejrer denne dag i Australien). Vi skulle være sammen med Bente og Jonas og vi var alle 4 blevet inviteret til at fejre denne dag sammen med Jakob og Peter og dagen skulle tilbringes på en af Peter og Jakobs fælles venner Kevins båd. En helt fantastisk tøs fra 1950′erne med det meste af det originale træværk intakt. Vejret viste sig fra sin bedste side og der var rigtig dømt hygge. Vi spiste rejer, fræsede på jetski, badede, grillede og drak masser af øl og vin. En helt kanon oplevelse med den rigtig australske stemning leveret af Peter og Kevin. Efter 9 timer til søs var det på tide at få fast grund under fødderne igen. Det har helt klart været vores bedste oplevelse i Australien so far!

Efter at vi havde sendt Jakob videre til Hong Kong, begyndte også de 30 dages besøg af Bente og Jonas at lakke mod enden. Derfor var der nu lagt op til ekstra intens hygge. En af de sidste aftener tilbragte vi på operahusets trappe, hvor herre-finalen i Australian Open blev vist på storskærm. Vi troede der ville være et par enkelt mennesker ud over os på trappen, men det viste sig at der var mange flere, der havde fået samme smarte ide som os. Der var propfyldt og kamp om pladserne. En kanon oplevelse med masser af glade schweitzere og chilenere – og tequila.

Så oprendt dagen, hvor vi skulle have sendt de to rejsende retur til Danmark. Tiden var gået hurtigt, men der var ingen vej tilbage. Det var ikke så skægt at sige farvel i lufthavnen, men vi kunne trøste os med at vi snart skulle ses igen. Vi kommer jo allerede til Danmark d. 15. marts, hvor vi bliver indtil 8. april, så der skal nok blive gang i den! Kasper uddeler BODY-TEQUILA til alle!!!

Indtil 15. marts skal der knokles på job efter en lidt konfus periode med masser af besøgende og store organisatoriske ændringer hos ALDI.

Vi glæder os til at se jer alle!

Line & Kasper

Lige et kort resume fra en spændende jul i Australien.

Efter grundig research i diverse mad-magasiner, fandt vi endelig frem til en flæskesteg – hos slagteren! Ret nærliggende, men tilsyneladende er det kun lige op til jul, at man kan købe denne svinedel hos pølsemageren(?). Købt på stedet og så hjem og ‘eksperimentere’. Udseendet var ret flæskestegs-agtigt, men der var lige et par spørgsmål. Hvorfor i net? Og hvorfor med svær hele vejen rundt???
Vi indledte et større kirurgisk indgreb og fik fjernet støttestrømpen og skåret halvdelen af spækken væk. Pludselig var det åbenlyst, at støttestrømpen havde et formål… Nemlig at ’støtte’ så stegen ikke faldt mærkeligt fra hinanden. Nå! Havsalt blev gnedet hidsigt ind i ridserne på spækken - som dog var ridset på langs! Ind i ovnen.

Rødkål findes kun i u-tilberedt form og vi måtte igen prøve os frem. Okay, nu skal det ikke lyde som om, vi ikke havde fået et råd med hjemmefra, men når nu halvdelen af ingredienserne ikke kan fås, BLIVER det unægteligt lidt af et laboratorie! Men rødkålene var en klar 13′er, hvis vi selv skal sige det!

Brune kartofler – eller i vores udgave – karamel kartofler. Kasper nægtede hårdnakket, at hans mor brugte andet end sukker til at lave de udsøgte delikatesse-knolde. Men da kartoflerne overhovedet ikke kunne frigøres fra skålen, da de blev serveret, måtte han jo gå til erkendelse… Noget var blevet overset!

Sauce var også på sin egen måde en speciel oplevelse. Det var fra starten klart, at der ikke i år ville blive tale om brun sauce, idet kulør ikke fåes. Line baksede en fornuftig hvid sauce sammen, der dog ikke smagte som derhjemme. Pludselig kom hun i tanke om, at hendes mor altid kommer rødvin i saucen. Det måtte være nøglen! I med en sjat og vupti – så havde vi lilla sauce.
Men pyt, nu var julemiddagen klar.

Det hele gled ned (undtaget de brune kartofler – de gled INGEN steder!) med velbehag og dejlig dansk julehygge.

Ris a la manden blev droppet. Selve grøden lavet af risotto-ris, hvilket dog ikke gav nogen forskel. Der imod er australsk vanille-sukker ikke at måle med den danske udgave, med grønne striber og negerdame udenpå dåsen. Den blev aldrig rigtig ris a la mande. Kirsebær saucen var erstattet af syltede kirsebær – som muligvis var blevet syltet i 1964 og var således aldeles uden saft, kraft og smag.
Vi droppede seancen. Vi havde heller ikke lige haft overblik til at gemme en enkelt hel mandel – hele bundet var hakket, så spænding om mandelgaven var der heller ikke.
Men så var der udsigt til pakker! Superfedt med pakker hjemmefra.

Det var den juleaften – med australsk accent, men det var rigtig hyggeligt og vi havde en god aften på trods af 16.000 km afstand til ægte tradition!

I de efterfølgende dage, hvor australierne jo fejrer jul, havde vi tid til andre fornuftige ting. Såsom at tage en tur på stranden. Skide hyggeligt – mens vi var der. For til aften skiftede, især Kasper, farve. Han gik fra tonen A4 til bordeaux. Han blev forbrændt over hele ryggen, samt mave og bryst. Av for søren! Men som han siger, så er vi igang!

Nu håber vi på, at han skifter kulør fra lilla til brun inden nytårsaften. Men efter utallige kolde karbade, panodil og Aloe Vera gel, er han i skrivende stund i bedring. Han har da i hvert fald haft AC/DC T-shirt på hele dagen i dag ;)

Tak for alle hilsner på sms’s, MSN’s, mails, breve, billeder og opkald i året, som om lidt er gået. Også mange tak for alle besøgene i webloggen. Vi kan således afsløre at vi har rundet 1000 besøg på kun 5 måneder!
Det betyder rigtig meget for os! Bliv endelig ved.

Godt nytår til alle!

Line & Kasper

Så var vi på pletten igen!
Vi var klar, da Robbie indtog Aussie Stadium med et brag af en koncert lørdag d. 9. december.

Vejret var suverænt og vi tog ind til stadion for at sidde og nyde solen, øllet og den gode stemning i parken ved siden af.
Dørene ind til stadion skulle åbnes kl. 17.00 og vi ankom til stedet kl. 15.30. Vi nød vores medbragte mad og drikke og blev enige om at stille os i kø kl. 17.00 for at få en god plads langt fremme på plænen.
Da vi så at køen var ca. 500 meter lang, tænkte vi, at vi nok lige kunne blende ind i køen fra siden, så vi kun skulle stå i kø i ca. 50 meter. Som tænk, så gjort… Med Helvede til følge!
Lad os bare sige, at der ikke var grundlag for nye venskaber blandt de 5-10 aussies, som havde lagt mærke til vores lille nummer. Heldigvis havde vi aftalt, at hvis det blev nødvendigt, måtte vi blot skrue den franske arrogante ‘talk-to-the-hand’-stil på. Det blev nødvendigt!
Men ind kom vi og fik en god plads ca. 40 meter fra scenen. Bagsiden af medaljen var, at klokken nu var 18.00 og at der stadig var godt 3 timer til Robbie skulle på.

Nå, men der var jo ikke andet for end at sætte sig på jorden og vente. Mens man sad der, kunne man for alvor se hvad en ægte australier normalt gør for at slå tiden ihjel. At spise! Burgers, chips, pommes frites, chokolade – alverdens ting ryger ned. Og så var der de to bøsser, der havde mad med til en hel gourmet middag. God morskab!

PLUDSELIG flyver folk op og vælter ind mod scenen!
‘Hvad sker der???’ tænker vi – ligesom alle andre. Jaaaa… fedest! En total ukendt DJ er kommet på scenen for at spille noget søvndyssende trendy club-musik, mens han ser trendy ud med trendy over-dimensionerede solbriller fra trendy Armani. Men tak til ham – nu kom vi da 10 meter længere frem!

Der er lækkert varmt og der er rigtig god stemning. Folk sidder ned, mens Zuper-DJ’en nu afslutter med et stort AC/DC hit – troede man. Det semi-kendte britiske rock-band Queen, er desværre mixet med i hittet – til stor ærgelse for alle (forhåbentlig)!

Pause. Roadies pakker DJ’ens grej sammen.

PLUDSELIG stormer folk igen frem mod scenen. Sneaky Sound System er klar og her er der anderledes gang i den. Bandet giver den hele armen med sange fra deres nye album. Nu sidder folk ikke længere ned!
Men nu er der heldigvis kun 1,5 time og 20 meter til Robbie!

Pause.

Mørket er nu faldet på og vi er efterhånden ret trætte i ben og ryg. Men pyt… vi ved at man glemmer alt om det, når showet starter!

1 time til start.

PLUDSELIG skriger samtlige 60.000 tilskuere og man tror jo at ballademageren fra Stoke-on-trent, er gået tidligt på scenen. Men nej… på storskærmene var det blot en reklame for Unicef, hvor Robbie ’tilfældigvis’ optræder. Ro på! 30 minutter til fuld gazz…

Så begynder Robbie-lejren at piske en stemning op. Det er det, der er så fedt ved de store koncerter! Hele stemningen, lyset, lydene og forventningen begynder stille og roligt at snige sig ind på en og man kan ikke gøre andet end at lade sig rive med. Tekst-meddelelser på storskærmene fortæller, at ‘We are not alone’ og viser lynhurtige klip fra Robbies seneste musikvideo. Til stor jubel for pøblen.

Den eneste vi umiddelbart kan se, som stadig sidder ned, er en kvinde lige foran os, som pludselig har iført sig en skrig-gul Robbie T-shirt. Lines kommentar: ‘Ork… hun er garanteret så’n en, der går helt amok, når han går på’. Det skulle siden hen vise sig at være jordens største underdrivelse.

Nu er alle instrumenter, følgespots og forstærkere pakket ud af plastikken og nu er det lige før.
I det samme som bandet går på scenen og folk brøler løs, starter en nedtælling på storskærmene. 10 sekunder til showstart. Alle er ellevilde og efter over 3 timer på stadion kommer Robbie nu op ad gulvet ude for enden af hans catwalk. Røg, fyrværkeri, flammer, lys og 60.000 fuldstændigt hysteriske fans flænser deres stemmebånd og lader deres hidsige råb og skrig og skrål vælte ned over manden. FEDT, FEDT, FEDT!!!

Så er vi igang!

Da Robbie når cirka halvvejs i koncerten, sætter han for en stund tempoet ned med ‘Feel’ og det er her, det slår klik for hende foran. Indtil nu har hun ikke gjort sig specielt bemærket, men nu vælger hun så at sætte tempoet 80 gear op! Tidligere, hvor Robbie nævnte at han var 33 år, var hendes kommentar: That’s meeee!!! I’m 33 years old too. ROBBIIEEEE!’.

‘Fruitcake’, tænkte vi.

Under sangen kigger Robbie et øjeblik over mod os og hvad gør kvinden??! Ja hun flår den officielle gule Robbie T-shirt op over sine flade hængebabser og råber ‘Robbiiiieee, show us your balls!!!’.
Alle som stod i nærmheden af gerningsstedet, vidste ikke hvor de skulle kigge hen. Hvor pinligt kan det blive? Vi kendte hende i hvert fald ikke.

Robbie fyrede den af for vildt og gav folk det de ville ha!
Koncerten var helt i top – den bedste!

Nu skal I fedte ind på vores album og kigge alle de fede billeder og det video vi fik med fra koncerten. Det er den bedste måde at beskrive hele virakken på.

Kun et band kan gøre det bedre. Men vi venter stadig på nyt fra bandet der står midt i deres storhedstid som har varet fra 1975. Hvem det er? Vi kan kun sige at de starter med AC og slutter på DC.

Robbie twelve (thousand) points!

Line & Kasper

I dag har vi været en tur i den danske kirke i Sydney, idet de idag afholdte dansk julemarked.
Da vi kom derop kl. 11.30, var der prop-fyldt med danskere i og omkring kirken. Der var boder med dansk design såsom: Pandora, Louis Poulsen, ECCO, Georg Jensen, Rosendahl og mange andre. Der udover var der dansk bagværk med rugbrød og wienerbrød. Masser af dansk julepynt var også til salg. Inde i selve kirkerummet var der hotdogs, lune æbleskiver og højtbelagt smørrebrød med LEVERPOSTEJ!!!
Inden vi kørte hjem, efter vi havde været der et par timer, nåede vi lige at få købt et par gode sager, som vi ikke finder i vores to lokale MEGA supermarkeder. 10 dåser makrel i tomat, 2 pakker bearnaisesauce, 2 pakker rugbrøds-mel og en pose Malaco Familie-guf. Så kan vi lidt igen ;)

Det var et rigtig godt arrangement, så vi meldte os ind i kirken og gav dermed vores bidrag til, at der også næste år kan julehygges i 30 grader.

Vi ses!

Line & Kasper

Så var vi her igen. Denne gang med en enestående oplevelse af de store!
På Lines initiativ besøgte vi i dag Featherdale Wildlife Park, http://www.featherdale.com.au, som ligger ca. 45 minutters kørsel udenfor Sydney. Kasper var en lille smule skeptisk da vi jo:
A: havde været i Taronga Zoo og set de farlige dyr
B: for at se fodring af reptilerne, skulle op kl. 7.00 for at nå derud i tide!
C: havde haft mindre succes med Lines tidligere forslag. Hvem husker ikke weekendturen til Canberra og den lidet romantiske Whale Watching uden hvaler tidligere omtalt i denne blog???
Men da Kasper ikke kunne komme med et bedre forslag, var beslutningen truffet.

Da vi ankom til parken, var reptil-fodringen forlængst overstået, så den med kl. 7.00 holdt altså alligevel ikke ;)
Til gengæld var vi friske og klar til oplevelser.
Vi kom ind og blev modtaget af en lille fritgående kænguru-unge, som var meget kælen. Vi kiggede rundt og så, at der var massevis af frie kænguruer. Vi var med ét solgt og Kasper synes pludseligt, at det var en fremragende idé med så’n en wildlife tur. Trods frygt for at komme til at ligne et par kinesere lidt for meget, hev vi alligevel vores elektroniske apparater frem med lynets hast. Videokamera og digitalkamera blev afsikret og var klar til affyring. Nederen var det, at vi havde overset detaljen med, at batterier ikke varer evigt. Så med halvt opladte batterier rationerede vi så godt, som vi kunne. Det skulle siden hen vise sig at blive MEGET svært, idet det jo ikke ligefrem var marsvin og geder, vi var kommet for at se.
Efter denne velkomst var stemningen rigtig god, ja vel nærmest euforisk(!) og vi fortsatte.

Turen gik nu til koalaerne, hvor vi dog ikke regnede med at se den helt samme samarbejdsvilje fra disse sky og dovne skabninger. Ganske rigtigt sad de fleste koalaer med ryggen til og snorksov i et træ. Dem der vendte fronten ud, sad som regel og gemte sig midt i en busk af eucalyptus. Så pludselig skete der noget!
Der sad tre koalaer (vågne) udenfor indhegnigen i hver deres lille træ. Man kunne komme helt tæt på og kæle for dem og blive fotograferet sammen med dem! Nøøøøjjj det var spaβ! Der ophørte al tale om rationering af batteri-brug!

Turen gik videre og vi stødte på flere kænguruer uden afskærmning. Disse var dog noget større end de første, men vi havde købt kænguru-slik, så der var lagt op til hygge! Dog overtog et sultet grib-lignende gespenst af en fugl hurtigt showet og lagde beslag på en stor portion af lørdagsslikken :)
Efterfølgende så vi en stor krabat af en saltvandskrokodille på 8 meter – IKKE fritgående. Det er en skræmmende bandit! Den lå helt stille med åbent gab og ventede åbenlyst kun på, at en baby skulle træde ved siden af. En dame spurgte endda Line, om den var ægte. “Nej, nej, de har da brugt et areal på 100 kvm og dobbelt indhegning for at beskytte folk mod en krokodille lavet af papmaché og vat!!!” Fool!

Der udover oplevede vi masser af andre dyr som: Tasmanske djævle, wombat’s, pelikaner, sorte svaner, slanger, pingviner og tonsvis af fritlevende eksotiske fugle og papegøjer. Der var endda et indhegnet område, som man kunne have kaldt ‘Exotic creatures of Denmark’. Der var 5 gæs, 2 lam, 2 geder, 3 svin og et utal af marsvin, kaniner og høns. Vi beklager at vi valgte at spare på strømmen her :)

Efter godt tre timer i selskab med de sære australske skabninger, var det på tide at finde Caringbah igen. Hele turen havde været fuld af indtryk og venlige dyr. Men vi var uden tvivl mest betagede af de to unikke australske national-dyr, kænguruen og koalaen, og dem besøgte vi adskillige gange i løbet af dagen.

Det her var endnu en oplevelse af de store, og vi skal helt sikkert derud igen!

Featherdale douze points!

Line & Kasper

Wauw! Nøjjj!
En pukkelhval springer op i fuld længde over havets overflade og viser sit 14 meter lange korpus. Delfiner leger i en uendelighed foran stævnen på båden. Hvalens åndedrag giver skumsprøjt ind på dækket. Solen går ned i horisonten mens denne uforglemmelige og ret eksotiske forestilling finder sted. Det er da helt fantastisk!

Så’n tænkte vi, da vi læste om Sydney Whale Watching på http://www.sydneywhalewatching.com. 
Det går i alt sin enkelthed ud på, at vi kommer med en stor båd 2 km ud på havet for at kigge på de hvaler, som er på vej sydpå med deres nye kalve. Billederne på deres hjemmeside får én til at spæne over til pengeautomaten og hæve de 760 kr. som det koster for to personer at komme helt tæt på havets kæmper. Der bliver talt om både pukkelhvaler, sæler, delfiner, pingviner og sågar blå-hvaler. Vi ringede straks til firmaet for at booke 2 pladser til lørdag. Desværre var der uvejr og ingen både måtte sejle ud. Søndag var dog iorden og vi bestilte plads! Kl. 13 dagen efter var vi klar til afgang fra Darling Harbour, og afsted kom vi.

Da vi var kommet ombord og havde fundet en plads i 2. forreste række på stævnen, fik vi en hurtig forklaring om redningsveste og bræk-poser. “Skid nu være med det. Vi vil se de hvaler!”, tænkte vi. “Det bliver en smule hårdt derude i dag, så der kan komme noget vand ind over båden”, fortalte styrmanden videre. “Bring it on!”, tænkte vi. Kaptajnen lagde fra kaj og efter en halv times sejlads gennem Sydney Harbour, ramte vi havet.
Der var vild søgang og absolut ingen hvaler at se – endnu. Skipperen sejlede nordpå – ingen hvaler. Hov! Der var 3x Flipper, som lavede et lille show foran båden, men det var desværre hurtigt overstået. Så pludselig ændrede kaptajnen kurs og drejede 180 grader og sejlede mod syd – en anden whale-cruise havde spottet en hval. Der var langt ned til den anden båd, så den fik alt hvad de to larmende diesel motorer kunne trække! Vi hoppede rundt i sæderne og blev møg-våde, men vores medrejsende sørgede for god underholdning. 2/3 af passagererne var nemlig gået totalt kolde og kastede op i vildskab. Især et par kinesere der var med, var elendige. Oh la la! De var nødt til at få et australsk par til at se efter deres lille pige, mens de selv prøvede at overleve turen.

Nå, sydpå kom vi og lå nu side om side med den anden, meget større båd og spejdede som sindssyge efter de hvaler, som efter sigende skulle være der. Vi frøs, var våde, trætte af at se på alle de brækkemåse, og vi havde nu været til havs i 4 timer uden at se skyggen af en hval. PLUDSELIG sker der noget. “There we go mates. Two humpbacks at one o’clock”, meddelte vores 1. styrmand, som var kravlet op på taget af båden i et desperat forsøg på at undgå at betale alle folk deres penge tilbage jvf. deres ‘money-back guarantee’. Alle kiggede mod retning af one o’clock – der var de! I et splitsekund så vi spidsen af en hale, som gik under overfladen 200 meter væk. Og så var der stille. De 2/3 som var syge, lod hvaler være hvaler og sad og gispede inde i kahytten. Lige med undtagelse af den ene kinés. Hun kæmpede sig frem til stævnen for at få et glimt af de hvaler. Men snydt igen – de var væk. Så blev hun sgu stående og stod og hang ind over Line! Pis!

Vi havde nu været på vandet i 5 timer og turen gik nu hjem mod Darling Harbour.
Ingen hvaler som på hjemmesidens glinsende papir, der hoppede og sprang og vinkede til folk. Heller ikke mulighed for at få vores penge tilbage, for der havde jo faktisk været en hval eller to. Det lod vi os i hvert fald fortælle :)
Det bedste ved det hele var, at hvor alle andre passagerer havde betalt 380 kr. pr. næse for at komme med og alligevel ikke se andet end gammelt maveindhold i pose, havde vi kun smidt det halve, idet Line havde set et godt tilbud i et blad.

Vi prøver igen i næste hval-sæson. Vi skal nok lade jer vide hvordan det gik.

Line & Kasper

Dagen i dag har været én af Sydneys varmeste oktober-dage nogensinde.
Vi har haft 38 grader, har været ved stranden og vi er kun blevet lidt forbrændte ;)

Line & Kasper

Endelig fredag og det betyder 100% afslapning.
Efter en ekstrem travl uge på kontoret trænger vi til at blive stresset af.

Fredag eftermiddag, efter en gevaldig brokke-tur i butikken hvor vi har bestilt møbler d. 15. august, som stadig ikke er kommet, fik vi endelig en lånesofa, som vi kan bruge indtil vores egen (forhåbentlig) kommer om 6 uger. Nu har vi da i det mindste været i stand til at flytte sengen ud af stuen og ind i soveværelset… Det ligner ikke helt en stue med en boxmadras midt på gulvet.

Peter og Kasper er gået i skarp squash-træning og var således i kamp fredag eftermiddag. Heldigvis foreslog Peter at taberen betalte for både bane og øl. Da Kasper så Peters ketcher, gik han straks med på idéen! Peter’s ketcher var 100% af træ (muligvis genbrugstræ) og i profil svajede den vel ca. 20 grader :)))
Man må sige, at Peter er i form og de spillede en god kamp og har allerede reserveret tid igen i næste uge.
Efterfølgende var de på pub, hvor sejren og nederlaget blev skyllet ned. I mellemtiden nød Line sofaen hjemme i lejligheden og en lang snak med sin mutti i Danmark.

Dagen i dag har været den varmeste siden vi ankom og vi har haft 36 grader.
I morgen lørdag bliver der op til 37 grader og vi har besluttet at pakke kølertasken og tilbringe dagen ved stranden i Cronulla. Temmelig sikkert lige som de 3.800.000 andre ‘Sydney-siders’.
Lørdag aften skal vi med Peter og Jane ind til Sydney og fejre at vores arbejdsvisum nu langt om længe er faldet på plads. Det bliver (forhåbentlig) en våd aften og søndagen skal derfor tilbringes i stille og rolige rammer. (Vi skal i IKEA og købe seng og hyggelige pynte-sager).

Vi tales ved!

Line & Kasper

PS: Vi skal stadig til Robbie Williams koncert d. 9. december!